|
20/10 2006
Nyhedsbrev oktober 2006
Kære medlemmer og andre interesserede. Hermed et friskt nyhedsbrev
fra Skibslaget Åfjordsbådene med følgende emner:
Bestyrelsesmøde
Afrigning af Blaaheia
Nyt opbevaringsrum efterlyses
Søblomsten er sat på stald
Sommerens sejladser
Julefrokost d. 12. december
Bestyrelsesmøde
Mandag d. 9. oktober var der bestyrelsesmøde hos vor kasserer
Olav. Referatet kan – sammen med de tidligere – læses
på vores hjemmeside: http://skibslaget.dk/referater.shtml
Afrigning af Blaaheia
Som nævnt i en tidligere mail, skal Blaaheia afrigges søndag
d. 29. oktober. Meld dig gerne til
på forhånd hos Janne (jdanielsen@ofir.dk / 2065 1266)
eller Olav (olavfn@get2net.dk / 2617 5669). Det er rart på
forhånd at have en fornemmelse af, hvor mange vi bliver.
Vi starter med morgenmad i Træskibshavnens klubhus kl. 9,
hvor vi også fordeler opgaverne mellem os. Det skal dog ikke
afholde dig fra at møde op, selvom du først kan komme
senere på dagen. Vi skal nok finde beskæftigelse til
dig alligevel. Vi satser på at være færdige kl.
17.
Det er lykkedes Janne at få lov til at få Blaaheia
på land for vinteren. Hvis vi ikke når det d. 29. må
vi gøre det snarest derefter.
Søblomsten er sat på stald
Søblomsten blev taget på land onsdag d. 27. september.
Den står nu godt og tørt inde i en rundbuehal på
Engtoften 28 i Viby. På trods af et knebent antal fremmødte,
fik vi, takket være den dygtige kranmand, bakset den ind gennem
en port, som kun var 15 cm. bredere end båden.
Hvis du går ind på Krak: http://www.krak.dk/Kort.aspx
og skriver ovenstående adresse, kan du se, hvor hallen ligger.
Hvis du vælger at se det som et luftfoto, kan hallen ses som
en lille brun plet ca. 1,5 cm sydøst for den blå prik.
Sommerens sejladser
Årets sommertogt var et af de kortere i Skibslagets historie.
I uge 28 var Per og Johnnas med Blaaheia, familie og gamle venner
rundt i farvandene omkring Samsø. Blaaheia var igen på
farten i uge 30 med Janne som skipperog en besætning på
9 personer. Ruten var følgende: Århus - For svaj nord
for Tunø - Endelave - Bogense - Fynshoved - Mårup Havn
- Kongsgårde (Helgenæs) – Århus.
Dertil kommer dog også en sensommertur, som varede fra onsdag
d. 23/8 til fredag d. 25/8. Turen gik til Samsø og Tunø
med Søren Lykkeager som skipper og derudover 13 deltagende.
Vi havde, til stor glæde for skibslagets slunkne kasse, en
enkelt udlejningssejlads for Hobro Vikingemarked. Torsdag d. 10/8
drog Blaaheia afsted mod Hobro, med vikingeskibet Lindheim Sunds
på slæb fra Bønnerup Strand. Lørdag og
søndag krydsede vi rundt som et lille lyn på Mariager
Fjords vande, så tæt på Vikingemarkedet at de
besøgende vikingeentusiaster fik deres vadmelskofter oversprøjtet
med iltfattigt fjordvand. Søndag aften sejlede vi til Als
Odde, næste dag til Grenå og måtte p.g.a. kraftig
blæst opgive at komme videre. Tirsdagen brugte vi på,
under en del kvaler, at forhale båden hen og ligge et bedre
sted. Fredag kørte nogen af os op til Grenå og sejlede
den hjem.
Julefrokost
Tilsidst vil vi lige minde dig om at reservere tid til årets
julefrokost, som afholdes lørdag d. 9. december kl.18 i Træskibshavnens
klubhus. Nærmere information følger senere.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
|