Indsamling: Byg en ny båd!

Støt Skibslaget – Hjælp os med at bygge fremtiden

I Skibslaget Åfjordsbådene arbejder vi for at bevare den nordiske kystkultur – ikke som noget, der står på et museum, men som noget levende, der kan opleves på vandet. Vores fællesskab spænder over generationer, og vi mødes om friluftsliv, sejlads, håndværk og fællesskab.

For at sikre foreningens fremtid er vi i gang med at samle midler ind til at bygge en ny båd. Vores nuværende båd, Blaaheia, har tjent os trofast siden 1995, men nærmer sig sin levetid. Den nye båd vil blive en åben træbåd med råsejl, som vil videreføre vores traditioner og fællesskab for mange generationer fremover.

At bygge en ny båd er en stor investering. Projektet koster ca. én million kroner, og selvom vi søger støtte hos fonde, kan vi ikke nå i mål uden opbakning fra vores medlemmer og venner. Vi skal selv finde 300.000 kr. gennem private donationer.

Vi håber, at du vil være med til at bakke op om projektet. Det er vigtigt – ikke bare for at vise fondene, at vi som forening selv står bag projektet – men også for at vise hinanden, at vi vil denne fremtid sammen.

Alle bidrag, store som små, gør en forskel. Og uanset størrelsen på din donation, er alle lige meget medlemmer af fællesskabet bagefter. Der er ingen lister, ingen præmier – kun en fælles glæde over, at vi i fællesskab sikrer Skibslagets fremtid.

Kun kasseren og formanden vil kende navnene på donererne, så pengene kan betales tilbage, såfremt projektet i sidste ende ikke bliver realiseret. 

Sådan støtter du:

  • MobilePay: 57342

  • Bankoverførsel:  Reg.: 5440 Kontonr.: 0512705

  • Husk at mærke din donation med med dit navn.

Vigtigt: Hvis vi mod forventning ikke når vores mål, vil alle donationer blive tilbagebetalt.

Deadline for indsamlingen: 1. juni 2025.

Tak fordi du hjælper os med at holde sejlene fyldte og drømmen levende!